Villa Frej (180 m2) er en mindre udgave af Freja og er bygget til en familie med 3 børn. Der er en stor sydvendt kvist, der giver en masse lys ind midt i huset. Vil man have mere plads i stueplanen, kan man indrage soveværelset til køkken og få en stor vinkelstue ved siden af. Er der brug for 4 soverum ovenpå, kan man lave badeværelse i kvisten eller lave en kvist ved trappehullet og lave et lille badeværelse der.